s k i t s e h e b a r i u m
En sommer boede jeg i Le village de quatre vieux garçons (De fire ungkarles landsby) i Sevenerne i Frankrig. Fra landsbyen skrånede bjerget ned mod syd. På bjergsiden var en græsslette. Her blev der to gange om året slået hø, her groede de vilde blomster.
En dag besøgte jeg madame Rouvière, som havde sit hus og sine bistader ved foden af sletten.
Jeg sagde: Madame, hvor er her mange blomster!
Hun hørte dårligt og råbte tilbage: Ja, om foråret er her mange blomster!
Jeg fik aldrig set forårsblomsternes mangfoldighed på madame Rouvières bjergside.
Skitsehebarium er lavet, for at skitsebøgernes sider ikke skal forblive usete som madame Rovieres forårsblomster.
Her vises indtryk og idé, sted og sans, mur og menneske.
I hebariet findes ingen systematisk botanik, men mange bestøvninger på kryds og tværs.
Måske måske endda en enkelt lille mutation klemt inde et sted mellem to sider.


